Referencer

   Kathrine

  "Maria er meget professionel og tillidsvækkende og jeg følte mig lynhurtigt tryg i hendes selskab. Jeg henvendte mig med et ønske om, at komme af med det der begrænsede mig i at gøre bestemte ting. Når jeg sidder her efter endt forløb, kan jeg slet ikke forstå , at jeg faktisk har fået præcis det, jeg håbede på - og mere til endnu! Tidligere har jeg følt mig meget låst i forhold til at gøre nye ting, møde nye mennesker og gøre noget , der stak lidt udenfor.

Jeg føler mig slet ikke bundet på samme måde længere. Jeg føler mig helt fri, kort sagt. Og jeg har fået en helt ny og selvfølgelig tro på, at jeg kan gøre lige nøjagtigt det jeg vil.

Samtidig har jeg fået nogle værdifulde værktøjer, jeg kan bruge i forbindelse med de situationer, der før var så svære for mig. Alt er ikke pludselig blevet nemt, men jeg kan mærke en tydelig forskel fra før mit forløb, og denne udvikling er kun blevet mere tydelig uge for uge. At kontakte Maria har vist sig at være en af de vigtigste beslutninger jeg har taget i mit liv. Jeg vil varmt anbefale andre at gøre det samme. Kathrine."

   Camilla

"Igennem mit forløb hos Maria, fik jeg en mulighed for, at opnå dyb selvindsigt. Jeg ønskede at få hjælp til, at ændre en adfærd hos mig selv - jeg søgte en slags afslutning på en personlig indre konflikt. Jeg havde ingen erfaring med hypnose og heller ingen forventninger til, hvad hypnosen skulle have af virkning/effekt på mig. Min forforståelse var mildest talt minimal.

Maria var gennem hele forløbet i stand til at give mig den nødvendige tryghed til, at jeg kunne finde den indre ro/fred der skal til for, at opnå den nærmest meditative hypnotiske tilstand. Igennem dette oplevede jeg, at brikkerne stille faldt på plads i mit indre og jeg opnåede en klar indsigt i, hvad der egentlig lå til grund for min indre problematik. Jeg oplevede, at forløbet var meget givende og udbytterigt og at jeg endeligt kunne slippe et adfærdsmønster, som ikke havde bragt noget godt med sig. Igennem forløbet udviste Maria stor professionalisme og et nærvær som havde stor betydning for mig.

Kh Camilla."

Rikke

"Jeg har igennem et forløb med Maria arbejdet på nogle indre konflikter, der gjorde det svært for mig at finde overskud i hverdagen. Med flere mislykkede psykologforløb var jeg desperat for at prøve hvad som helst for at se og mærke en forandring i mig selv og mit adfærdsmønster. Jeg opsøgte derfor Maria og hypnoterapien i håb om, at hun kunne hjælpe mig. Men hypnoterapi generelt var helt ukendt for mig og derfor lidt grænseoverskridende.
Marias varme, åbne og imødekommende atmosfære forvandlede dog hurtigt situationen til et utroligt trygt og rart sted at være. Forstærket af de lækre og rolige omgivelser var Maria i stand til at give mig den indre ro, der skulle til, for at opnå hypnose. Igennem hypnosen opnåede jeg en dyb indsigt i mit adfærdsmønster og en mulighed for at konfrontere mine indre konflikter. Igennem hele forløbet udviste Maria en dyb forståelse af mine tanker og følelser, hvilket gjorde det trygt og nemt at grave helt dybt og lokalisere kerneproblemet. Det har alt i alt givet mig en bedre og sundere forståelse af mig selv og mine følelser. De reaktionsmønstre jeg har, har jeg lært at håndtere og analysere på en mere rationel og objektiv måde, som har medført en lettere, gladere og sundere hverdag.
Jeg sender hermed mine varmeste anbefalinger til Maria.
Kærlig Hilsen, Rikke"

 

Hanne

"Hos Maria blev jeg mødt fra 1. behandling med et rummeligt og kærligt menneskesyn, der får en til at lukke op og føle sig rummet 100%.

De begrænsninger jeg havde i mit liv blev efter 5 behandlinger afløst af muligheder. Hvor jeg før så modstand og forhindringer, fik jeg nu øje på alle de muligheder, der ligger og venter.

Jeg er i fuld gang med at fylde ekstra goder i mit liv nu og åbner op og nyder livet.

Tak Maria for dit væsen og din viden.

Kh Hanne"

Peter

"Jeg har været i et hypnoseforløb af 5 gange ved Maria Starbæk og det har været rigtig godt.

Kontaktede Maria, fordi jeg havde nogle problemer med lavt selvværd, som jeg gerne ville arbejde med.

Grunden til valgte hypnose, var fordi et familiemedlem, som også har haft problemer med selvværdet, havde anbefalet denne behandlingsform, da hun har haft gode erfaringer hermed.

Det første møde med Maria var rigtig fint. Vi startede ud med at have en stille og rolig samtale om hvorfor jeg var der og hvad hypnose kan hjælpe mig med i forbindelse med mit selvværd.

Jeg blev hurtig tryg og fortrolig med Maria, og jeg følte at der blev skabt et ”rum” imellem Maria og jeg, hvor der var plads til ærlighed og refleksion. Derefter var det nemt for mig at åbne op og fortælle om min situation, og hvad jeg gerne ville have vi arbejdede med. 

Efter vores samtale spurgte hun om jeg gerne ville lave hypnose med hende og det takkede jeg ja til.

Første gang jeg var i hypnose var en stor oplevelse, i det jeg følte jeg var meget langt væk og dybt inde i min egen underbevidsthed, men på samme tid tilstede og i stand til at deltage aktivt i hypnosen, og svare på Marias spørgsmål.

De efterfølgende gange jeg var i hypnose, gik vi tilbage i tiden. Vi gik igennem episoder i mit liv, hvor jeg har følt mig mindre værd og løbende beskrev jeg oplevelsen og hvordan det fik mig til at føle.

I de efterfølgende gange, gik vi systematisk igennem alle episoderne, og arbejdede med at få følelsen af mindreværd neutraliseret. Derudover arbejdede vi med at skabe en tættere forbindelse imellem mit gamle jeg, som ser meget kritisk på mig selv og mit nye jeg, som ser mig som god nok og tilstrækkelig.  

Resultatet af mit hypnoseforløb ved Maria har været overraskende godt i forhold til mit selvværd. Jeg føler at de negative tanker som jeg havde omkring mig selv, og om ikke at være god nok og utilstrækkelig er neutraliseret og mere eller mindre forsvundet.

I mit nye jeg, har jeg en grundfølelse af at jeg er god nok, og at de ting og udfordringer som jeg møder på min vej, er noget som jeg godt kan klare, og hvis jeg har svært ved noget, så er det blot min måde at komme igennem det på, og det er helt ok.

Derudover er det blevet nemmere for mig at lave grænsesætning overfor andre mennesker, fordi jeg ser min egen værdi på en ny måde og når jeg sætter en grænse, så tør jeg stå ved mig selv og tale fra hjertet. Jens."

Mie

Det går helt FANTASTISK med Mie. Hun sover igennem hver eneste nat og er slet ikke bekymret inden hun skal falde i søvn. Hun siger endda, at vi andre gerne må falde i søvn før hende 🙂

Hun  har SÅ mange succesér lige nu og tør flere ting hun ikke har turde før. Bl.a. at sove på lejrskole og sover nu ude uden problemer, selv om det har været ifm. at der har været sygdom i familien, hvilket var helt utænkeligt før.

Hun er glad og i ro, selv når hun ikke kan forstå, at nogle af veninderne ikke altid handler på den mest omsorgsfulde måde.

Når jeg spørger hende hvad det er der har hjulpet, så siger hun selv, at det er hypnosen og dig 🙂

Du har gjort en kæmpe forskel for hende . 

Tusind tak for dig!

Mvh Mie (10 år) og Anne (mor)

 

 

       

     Kira

 "Maria er som menneske meget rolig og nærværende og hun har en behagelig stemme. Det smitter virkelig af, så jeg på den måde kunne slappe af hos Maria. Det betød meget at finde ro og tillid, da det er noget jeg ellers har svært ved.

Hun er god til at sætte ord på mine følelser, som har været rigtig godt for mig. Og har meget glæde af de ting Maria har lært mig i forløbet.

Det har været mega sundt for mig med et 5-PATH forløb over flere gange, hvor der har været god tid, hvor vi har været været meget omkring og god tid til, at tale om mine følelser og situationer der har gjort mig usikker bl.a.

Havde slet ikke forestillet mig, at jeg kunne få så stor en forandring med alt det jeg kom med. Men det har jeg fået. Jeg var før forløbet meget ked af det og følte mig utilstrækkelig med lavt selvværd bl.a. som mor og ift. min familie og ikke mindst fagligt.

De tanker er der slet ikke mere, jeg er bare i nuet med stor ro og kan nu sige "PYT!" til ting der før fyldte. Med Maria har jeg turde udvikle mig som menneske, hvor 7th Path selvhypnose i mit forløb har været guld værd og givet mig 100% ro og renset mig. Desuden falder jeg rigtig hurtigt i søvn, når jeg praktisere 7th Path. Det har været rigtig dejligt at lære.

Det har bestemt været alle pengene værd. En stor tryghed for mig har også været at, jeg har vidst, at jeg altid har kunnet kontakte Maria i forløbet og nu her efterfølgende. Kira."

Thea

"Thea har bare fået det så godt og er allerede efter første session forandret med et helt anderledes selvværd og er nu helt tryg, når hun skal sove. Det er en kæmpe forandring vi ser, det er så fantastisk..." Thea 9 år, far.

Thea om hypnosen: "Det var dejligt og sjovt!"

Lone

"Jeg har været igennem et forløb hos dig, Maria og det er det bedste jeg har gjort. Håber det kan blive lige så godt for andre, som det har været for mig. Lone."   

  Dea

"Jeg har været så heldig at være i 5-PATH forløb hos Maria i hendes dejlige klinik i udkanten af Odense. Stedet er indbydende med en hjemlig og rar atmosfære. Jeg følte det som om, jeg trådte ind i et helt specielt rum med plads til mig og min problemstilling. Maria er varm, lyttende og empatisk.  Hun guidede mig sikkert igennem en dyb proces, hvor jeg fik neutraliseret årsagen til min høfeber, som har begrænset mig fra jeg var 11 år.

Nu er vi godt inde i pollensæsonen, og jeg er helt
symptomfri. Ingen nyseanfald, løbende næse, kløende øjne eller noget som helst.
Jeg kan være i haven og glæde mig over, at min søn har lært at slå græs med havetraktoren. Jeg kan køre bil med nedrullede vinduer, selvom jeg passerer en blomstrende rapsmark. Kort sagt – jeg kan være midt i naturen og bare nyde den – helt medicinfri!

Jeg kan varmt anbefale et hypnoseforløb hos Maria.

Med venlig hilsen

Dea"

Jens

"Maria er en rar, omsorgsfuld og tillidsvækkende person. Jeg har fra første gang jeg mødte Maria følt mig i gode hænder og godt tilpas. Der er god tid til at snakke om følelser, oplevelser, betænkeligheder, udfordringer og meget andet, både før og efter hypnosen.

Jeg har i min process ved Maria  fået arbejdet med nogle meget dybe ting, som jeg ikke troede jeg kunne komme til at sætte ord på. Jeg anbefaler med glæde et forløb ved Maria og nyder alle de gode ting jeg har fået med i mit forløb. Kh Jens."

Ann

"Kære  Maria.

Tusinde tak for hjælpen i de behandlinger jeg har fået hos dig. Jeg har fået det super godt og kan varmt anbefale andre som lider af panikangst, at gå i behandling hos dig.

Knus Ann"

Jette

"Jeg har været i et forløb hos Maria Starbæk over 6 uger og det er det bedste og vigtigste jeg nogensinde har gjort. Jeg har haft det rigtig svært i forbindelse med en skilsmisse, jeg har været igennem.

Nu har jeg fået det så godt. Føler mig helt fri til at kunne leve et nyt godt liv og kan nu sætte handling på tingene og passe godt på mig selv." Jette.

Jaya 

"Jeg synes det var rigtig godt med hypnosen og nu vil jeg gerne flyve." Jaya 9 år. 

 Karen

"I gennem de sidste par år har jeg forsøgt at komme af med min dårlige vane med at bide negle, og har været i flere hypnose  forløb hos andre behandlere og det er først i forløbet hos Starbæk hypnose, at jeg tror at jeg er kommet af med uvanen for altid.

Stedet er hyggeligt, trygt og roligt og Maria lyttede til de særlige ønsker jeg havde, og guidede mig godt igennem hypnosen, så det var nemt at følge hendes  instruktioner.

Vh Karen."

 

Helle

       "Det har bestemt været pengene værd.        

        Det har givet mig et helt nyt liv. Helle."

   

Kontakt

Hvis du vil vide mere eller booke en tid, så ring til mig på 28863308 eller skriv til mig på mariastarbaek@gmail.com